Håndmalede Reproduktioner
Kopi af maleri med kærlighed og akkuratesse
Jeg kopierer det maleri, som du drømmer om at hænge på din væg.
Mit navn er Agata Fabich Takayama. Jeg er uddannet kunstmaler. I dag udfører jeg kopier af malerier, så flere kan få glæde af de berømte kunstmaleres visuelle forestillingsevne, fantasi og unikke håndelag.
Ønsker du dig et maleri af Van Gogh, Picasso, Salvador Dali eller en stor kunstner? Eller har en mere ukendt kunstner fanget din interesse, selvom værkerne er svære at få fat i?
En god kopi af det maleri, der har dit hjerte, kan have lige så stor affektionsværdi som originalværket.
For kunstelskere kan det være vanskeligt at skelne en kopi af et maleri fra originalen, medmindre de er eksperter i malerkunst.
Din drøm på lærred – med sjæl og præcision
De færreste har råd til at investere i et værk af en stor kunstner. I visse tilfælde er det heller ikke praktisk at have et kostbart maleri hængende, da det kan blive stjålet eller gå tabt i brand eller ved vandskade.
Men en god kopi af det maleri, der siger dig noget særligt, kan du uden bekymring glæde dig over i mange år fremover.
Min kærlighed til de store kunstneres værker og min interesse for detaljearbejde sikrer dig en smuk og meget vellignende kopi af det maleri, der har en unik betydning i dit liv.
Jeg elsker at arbejde med malerierne og glemmer tit alt omkring mig, mens jeg arbejder.
Sådan kopierer jeg det maleri, der betyder noget for dig
Når du afgiver din bestilling på en kopi af et maleri, går jeg i gang med at søge efter en fuldendt reproduktion af maleriet.
Først når den er fundet, tegner jeg en skitse af maleriet med blyant på lærred. Derefter går jeg i gang med at male.
Det er ikke let for mig at slippe arbejdet med at male en kopi. Jeg kan male i mange timer og fortaber mig fuldstændig i arbejdet, fra jeg går i gang i det første morgenlys. Jeg foretrækker at arbejde med olie- og akrylmaling, blyant og farveblyant.
Kontakt mig, hvis du har spørgsmål til processen. Jeg elsker at tale om kunst og besvarer gerne alle spørgsmål.
Kopiering af maleri er en kunstnerisk disciplin med rødder langt tilbage i tiden.
Klik her for at se eksempler på mine kopier af malerier, som betragtes som nogle af de betydeligste i kunstens lange historie.
Se her, hvis du vil vide mere om kopi af maleri.
Her kan du læse mere om, hvad min baggrund er for at tilbyde dig en veludført kopi af et maleri.